Hit med Lyden

Hit med Lyden - det legende univers

I 2024 løftede vi sløret for et helt nyt samarbejde med Gitte Skyum Kjøge og Bodil Hessellund, som står bag Hit med Lyden universet.

Samarbejdet har ført til blandt andet gratis videoer med Hit med Lydens dyrealfabet og tilhørende håndfonemer, som I frit kan klikke  videre til nederst på siden her (der er tale om nyproduktion af de videoer, som nogle af jer måske kender fra tidligere i den app, som ikke længere er tilgængelig).

Herudover bliver et stadigt voksende bibliotek af materialer fra Hit med Lyden: spilleplader, lydkort, lege og meget mere tilgængeligt via vores Onlineportal, hvor Hit med Lyden får sit helt eget "Nebula-Hit med Lyden-materialebibliotek". Materialerne til Hit Med Lyden findes kun i dette bibliotek.

Hvis i i forvejen har et af vores andre materialebiblioteker, fx dagtilbud, dagpleje, det logopædiske bibliotek eller andre, får I rabet, hvis i tilkøber Hit med Lyden biblioteket. 

Lydlig opmærksomhed og sproglege i børnehøjde

Hit med Lyden er et sprogpædagogisk og logopædisk univers, som giver børn mulighed for at tilegne sig viden om det danske sprogs bogstaver og deres sproglyde. I Hit med Lyden inviteres børn og voksne ind i en legende og eksperimenterende verden, hvor forskellige lege og aktiviteter stimulerer børns lydlige udvikling og deres nysgerrighed på alt det spændende med bogstaver og lyde.

Hit med lyden har med årene udviklet sig til også at være et godt materiale til at arbejde med børns sproglige udvikling som fx ordforråd, sætningskonstruktion, personlige stedord etc.

Til Hit med Lyden knytter der sig et sødt dyr til hvert bogstav, og Palle Pingvin er her frontfiguren, som også kendes under navnet Palle Post, da han ofte skriver små postkort til børnene om nye sproglege. Palle og alle hans venner i Hit med Lyden bliver rigtig glade for børnenes hjælp med opgaverne, da det er lidt svært for dem at finde ud af legene selv.  

Hvad består Hit med Lyden af?

Hit med Lyden består af forskellige sprog- og lydlege med udgangspunkt i de fem alfabeter:

  1. Bogstavalfabetet – bogstavernes navne (a, b, c, d, e…..å)
  2. Sproglydsalfabetet – lyden af et bogstav når det står først i et ord (a/abe og a/appelsin)
  3. Dyrealfabetet – der hører et dyr til hvert bogstav (A,a passer til Anton Abe)
  4. Håndtegnsalfabetet – hvert bogstav/bogstavlyd har et håndtegn (alle kan ses på videooptagelser)
  5. Formalfabetet – den måde som bogstaverne skrives på som store og små bogstaver

 

Til materialet Hit med Lyden knytter der sig en række bogudgivelser på forlaget Akademisk Forlag.

Hvem kan bruge Hit med Lyden?

Det pædagogiske personale og forældre kan bruge Hit med Lyden til at lege med den generelle lydlige opmærksomhed og forskellige sproglige områder via de mange forskellige lege. 

Logopæder kan bruge Hit med Lyden i taleundervisningen af børn, som har sprog- og udtalevanskeligheder. 

Hvem er målgruppen?

Materialet henvender sig særligt til: 

  • Børn i dagpleje og vuggestue
  • Børnehavebørn 
  • Børn i 0. klasse
  • Specialtilbud i indskolingen 
  • Pædagogisk personale
  • Forældre
  • Logopæder 

Fysiske Hit med Lyden produkter

Du kan købe fysiske Hit med Lyden produkter, der inviterer til aktiv leg med alfabetet og dyrene. 
Du kan kan købe: 

  • Alfabethjul som flytbar måtte

  • Alfabetoversigt som flytbar måtte 

  • Vokalhjul som flytbar måtte 

  • Alfabet som læringsplade eller akustikbillede 

  • Løse måtter med alfabetets bogstaver og dyr

Du kan finde produkterne her.

Hit med Musikken

Hit med Musikken giver pædagogisk personale, forældre, logopæder og lærere i indskolingen inspiration til, hvordan musikken kan understøtte tilegnelsen af alfabetets sproglyde. Bogen og sangene tager udgangspunkt i Hit med Lydens univers. 
Bogen kan købes i mange boghandlere, på nettet eller lånes på biblioteket. 

Vil I vide mere om, hvordan I kan bruge sangbogen i det pædagogiske sprogarbejde? Book en workshop, hvor vi kommer ud til jer og formidler musiksproglige aktiviteter med udgangspunkt i udvalgte sange fra Hit med Musikken.   

Hækleopskrifter på Hit med Lydens dyr 

Med hækleopskrifter på Hit med Lydens søde dyr bliver Palle og alle hans venner konkrete. 

De hæklede dyr gør arbejdet med bogstaver og lyde konkret, hyggeligt og legende.

Dyrene kan bruges i samspil med materialer og aktiviteter fa Hit med Lyden og som udgangspunkt for samtaler om bogstaver, lyde og ord.

Find hækleopskrifterne her.

Gratis videoer med Hit med Lyden alfabetet

Her kan du finde en nyproduktion af de videoer, som nogle af jer måske kender fra tidligere app, som ikke længere er tilgængelig.

Priser 

Når I køber adgang til Hit med Lyden Nebulabiblioteket, får I adgang til materialer fra Hit med Lyden: spilleplader, lydkort, lege og meget mere, som I frit kan bruge i jeres hverdag.

  • Hit med Lyden onlinebiblioteket koster 995,- kr. pr. år pr. børnehus/skole/logopæd. 

  • Eksisterende kunder bliver kun bundet i den periode, der er tilbage af det nuværende abonnement (fx hvis I har haft dagtilbudsbiblioteket i to år, er bindingen på Hit Med Lyden kun et år).

  • Er I allerede brugere af Sprogklars biblioteker? Så kontakt os på info@sprogklar.dk for en rabat på Hit med Lyden.

Kurser og workshops - Hit Med Lyden

Er I interesserede i en praksisnær workshop i Hit Med Lyden, hvori der indgår en masse sjove lege, sang og musik og en masse sprogaktiviteter? Så klik på linket nedenfor eller kontakt os uforpligtende på info@sprogklar.dk

;