Trekløveren I Gentofte

Projektside for Trekløveren

‘Trekløveren’ består af tre børnehuse — Cassiopeia, Børnehuset Egegården og Vangede Børnehus — beliggende i Gentofte Kommune. I samarbejde med ledelsen fra de tre børnehuse har vi udviklet det længerevarende projekt “Kvalitet i sproglig praksis”, som strækker sig fra september 2016 til maj 2017. Projektet har som formål at efteruddanne det pædagogiske personale på tværs af de tre institutioner og dermed øge kvaliteten af sprogmiljøet omkring såvel vuggestue- som børnehavebørnene. Der er særlig fokus på de udfordringer, som personalet møder i arbejdet med bl.a. tosprogede børn.

Projektet består af seks forskellige runder, hvor det pædagogiske personale får mulighed for at arbejde med to primære aspekter af sprogpædagogisk kvalitet: kvaliteten af det fysiske sprogmiljø i børnehusene samt kvaliteten af den sproglige interaktion mellem pædagogisk personale og børnene i hverdagssituationer. Vores indsats tager afsæt i konkrete vurderinger af den eksisterende praksis / sprogmiljøer for den enkelte medarbejder / den enkelte stue, som er baseret på hhv. FysSprog-redskabet (vurderinger af den enkelte stues indretning og materialer baseret på live-observationer) og CLASS-redskabet (scoringer baseret på korte videooptagelser af pædagog-børn interaktioner i hverdagssituationer). Med udgangspunkt i disse baseline vurderinger arbejdes der med konkrete strategier, som er målrettet den enkelte medarbejders profil.

Hver ‘runde’ indledes med en undervisningssession for hele personalegruppen, hvor den specifikke rundes emne bliver præsenteret med udgangspunkt i en gennemgang af teori og forskningsdata samt forslag til konkrete strategier til, hvordan teorien kan implementeres i praksis. Undervisningen slutter med, at det pædagogiske personale udarbejder en konkret og overkommelig aktionsplan for de efterfølgende uger. Vi følger op på netop denne aktionsplan med løbende supervision og coachingsessions. Herudover bruger medarbejderne kollegial refleksion og sparring som yderligere læringsmuligheder. Hver runde strækker sig over godt en måned.

  • november 6, 2016

    Blogindlæg #1: Fysisk sprogmiljø i Trekløveren

    Nu er vi godt i gang med Runde 1 i Trekløveren, hvor vi har fokus på stuernes fysiske sprogmiljøer — altså elementer i indretningen og materialer, som kan understøtte børnenes sprogudvikling. Forskning har vist, at ‘sprogstimulerende’ omgivelser både fremmer talesprogstilegnelse, og samtidigt gør børnene klar til at lære at læse og skrive i skolealderen. Derfor startede vi Runde […]
  • januar 7, 2017

    Blogindlæg #2: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis

    Lige inden jul afsluttede vi Runde 2 i Trekløveren. I denne runde har vi haft særligt fokus på tre aspekter af de daglige interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale, som kan påvirke børnenes sproglige udvikling. Disse tre aspekter er: Positiv stemning: Børn lærer mest i interaktioner, som er kendetegnet ved fysisk nærvær og øjenkontakt, […]
  • januar 22, 2017

    Blogindlæg #3: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del II (at understøtte børns kognitive evner)

    Denne måned har vi særlig fokus på tre aspekter af de daglige interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale, som alle understøtter børns kognitive/mentale udvikling. Sprog og tænkning hænger så tæt sammen, at man ikke rigtigt kan arbejde med det ene aspekt, uden også at påvirke det andet. Derfor fokuserer vi bl.a. på, hvordan man […]
  • marts 3, 2017

    Blogindlæg #4: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del III (at give læringsrig feedback til børnene)

    I fjerde runde arbejder vi fokuseret med tre redskaber, som det pædagogiske personale kan anvende i forbindelse med feedback til børnene. Med disse strategier kan de voksne bygge videre på det, som børnene siger, så samtalen udvikles, og læringen/forståelsen dermed kan nå op på et højere niveau. Samtidigt kan det pædagogiske personale ved brug af disse strategier […]
  • maj 12, 2017

    Blogindlæg #5: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del IV (at være en god sproglig rollemodel)

    Vi voksne er rollemodeller for børnene — også når det kommer til sprog. Børn lærer i høj grad sprog ved at imitere de voksne. Vi har for nyligt afsluttet Loop 5, som netop handlede om forskellige teknikker, man kan bruge til at blive bedre sproglige rollemodeller i den daglige praksis. Disse teknikker var ikke nødvendigvis […]