Blogindlæg #5: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del IV (at være en god sproglig rollemodel)

Vi voksne er rollemodeller for børnene — også når det kommer til sprog. Børn lærer i høj grad sprog ved at imitere de voksne. Vi har for nyligt afsluttet Loop 5, som netop handlede om forskellige teknikker, man kan bruge til at blive bedre sproglige rollemodeller i den daglige praksis. Disse teknikker var ikke nødvendigvis nye for personalet: Mange af dem havde vi faktisk allerede snakket om i løbet af projektet. Men de blev her sat i relation til, hvordan de hver især kunne understøtte tre af de mest væsentlige aspekter af børns tidlige sprogtilegnelse:

  1. Børns fonologiske udvikling: Den første fase i barnets sproglige liv er primært drevet af dets tidlige møde med modersmålets lyde. Barnet begynder faktisk allerede at lære noget om de forskellige sproglyde, mens det stadig ligger i morens mave! I sine første leveår lærer barnet ikke kun at genkende og adskille forskellige sproglyde (såsom forskellen mellem b-lyden i bil vs. p-lyden i pil), men barnet lærer også selv at producere disse forskelle. Det er også i disse år, at barnet lærer, at ord består at sammensatte lyde, og at nogle ord rimer, eller ligner hinanden på andre måder.
     
  2. Børns leksikalske udvikling: Efterhånden som barnet lærer mere og mere om sproglyde, begynder det også at kunne forstå, og lidt senere hen også selv at sige sine første ord. Dette sætter den leksikalske udviklingsproces i gang, som kan sammenlignes med en lavine: Barnets ordforråd bliver større og større, hurtigere og hurtigere (op til en vis alder). Hvorimod barnets første ord typisk er kontekstbundne, dvs. at de handler om konkrete ting, som er til stede her og nu, lærer barnet med tiden mere abstrakte begreber (fx kærlighed, retfærdighed osv.). Barnets tidlige ordforråd er også kendetegnet ved, at det næsten udelukkende består af indholdsord — altså navneord, udsagnsord og tillægsord. Funktionsord derimod såsom forholdsord, bindeord og biord kommer først på et senere tidspunkt.
     
  3. Børns grammatiske udvikling: Når barnet har lært et vist antal ord, vil det begynde at sætte dem sammen i sætninger. De allerførste sætninger består kun af to ord ("mor arbejde", "mere vand"), som så udvikler sig til sætninger med tre ord, fire ord osv. Grammatisk udvikling indebærer, at barnet både lærer at sætte ordene i en sætning i den korrekte rækkefølge (altså syntaks), og at barnet lærer at bøje (en bil/to biler) og sammensætte (spise + bord = spisebord) ord (altså morfologi).

/Sprogklar-holdet

Blogindlæg #4: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del III (at give læringsrig feedback til børnene)

I fjerde runde arbejder vi fokuseret med tre redskaber, som det pædagogiske personale kan anvende i forbindelse med feedback til børnene. Med disse strategier kan de voksne bygge videre på det, som børnene siger, så samtalen udvikles, og læringen/forståelsen dermed kan nå op på et højere niveau. Samtidigt kan det pædagogiske personale ved brug af disse strategier opmuntre børnene og dermed hjælpe dem til at opretholde engagementet og lysten til at arbejde på en bestemt opgave.

Vi kalder disse tre strategier for:

  1. Stilladsering: Denne strategi (som stammer fra den russiske psykolog Lev Vygotskys sociokulturelle udviklingsteori) handler om at hjælpe børnene til at kunne lidt mere, end de umiddelbart kan på egen hånd — for senere at kunne løse opgaven uden hjælp fra en voksen. I stedet for blot at ignorere et forkert svar, svare ja/nej eller give børnene det korrekte svar, kan den voksne hjælpe børnene med selv at komme frem til et svar ved fx at begrænse antallet af svarmuligheder. Denne strategi er brugbar i mange situationer, men er et særligt vigtigt redskab i den sprogpædagogiske praksis.
     
  2. Sproglige loops: Det er samtidigt vigtigt, at den voksne er opmærksom på at bygge videre på det, børnene siger/spørger om, så samtalen udvikler sig til en længere interaktion. Flere taleture (ping-pong mellem barn og voksen) giver børene bedre chancer for læring og udvidet forståelse. Denne strategi kan det pædagogiske personale anvende ved at stille opfølgende spørgsmål til børnenes input.
     
  3. At fylde på med information: Som en tredje strategi til at øge kvaliteten af feedbacken til børnene, kan det pædagogiske personale uddybe og tilføje information til det, børnene siger og gør. Med denne strategi eksponeres børnene altså for yderligere sprog, og samtidigt kan de opnå en større og bedre forståelse.

Ligesom i de tidligere runder blev også Runde 4 indledt med en undervisningssession, hvor medarbejderne i børnehusene blev præsenteret for rundens tre fokusområder. Som sædvanligt blev personalet opfordret til at vælge op til tre af de diskuterede strategier, som de vil arbejde videre med i resten af runden. Det pædagogiske personale vil i løbet af marts blive tilbudt individuelle coachingsessions, hvor der er mulighed for sparring omkring arbejdet med loopets strategier.

/Sprogklar-teamet

Blogindlæg #3: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis, del II (at understøtte børns kognitive evner)

Denne måned har vi særlig fokus på tre aspekter af de daglige interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale, som alle understøtter børns kognitive/mentale udvikling. Sprog og tænkning hænger så tæt sammen, at man ikke rigtigt kan arbejde med det ene aspekt, uden også at påvirke det andet. Derfor fokuserer vi bl.a. på, hvordan man kan underbygge børnenes tankeprocesser, da dette samtidigt fremmer deres sproglige kompetencer. Evnen til at tænke bevidste tanker vokser i takt med at børn lærer sprog… og omvendt!

De tre aspekter, vi har fokus på i dette loop, er:

  1. Analyse og ræsonnement: Børnene skal i hverdagen opfordres til logisk tænkning og dybere forståelse. Dette kan gøres bl.a. ved at stille spørgsmål, som kræver kritisk analyse, og ikke bare repetition og udenadslære.
     
  2. Skabelse af idéer: Børnene skal samtidigt lære at tænke kreativt og på nye måder. Dette kan man gøre ved at give børnene mulighed for selv at brainstorme, planlægge og producere — fx i legesituationer.
     
  3. Forbindelser til børnenes verden: Det er nemmere for børn at lære nyt (ord, koncepter, osv), hvis dette bliver relateret til noget, de kender i forvejen. Man kan fx lære børnene noget abstrakt ved at relatere det til børnenes eget liv og hverdagsoplevelser.

Også denne runde blev indledt med en undervisningsaften. Her blev det pædagogiske personale  præsenteret for de tre fokusområder og fik mulighed for at relatere teorien til egen praksis ved hjælp af diskussioner med underviseren samt i grupper. Sidst på aftenen skulle hver medarbejder udvælge 1-3 af de diskuterede aspekter, som de gerne konkret ville arbejde videre med i resten af runden. Disse aspekter vil blive fulgt op på med individuelle coachingsessions i starten af februar måned.

/Sprogklar-teamet

Blogindlæg #2: Kvalitet i den sprogpædagogiske praksis

Lige inden jul afsluttede vi Runde 2 i Trekløveren. I denne runde har vi haft særligt fokus på tre aspekter af de daglige interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale, som kan påvirke børnenes sproglige udvikling.

Disse tre aspekter er:

  1. Positiv stemning: Børn lærer mest i interaktioner, som er kendetegnet ved fysisk nærvær og øjenkontakt, respektfuldt og anerkendende sprog, samt opmuntringer og positiv feedback.
     
  2. Tydeliggørelse af aktiviteternes indhold/mål: Børn lærer mest, når indholdet og målet i en aktivitet/leg er tydelige for dem.
     
  3. Inddragelse og engagement: Børn lærer mere af en aktivitet, hvis de er engagerede i den, og hvis de støttes i at bevare fokus.

Runden blev indledt med en undervisningsaften, hvor det pædagogiske personale blev præsenteret for grundlæggende principper i den sprogpædagogiske praksis med særligt fokus på de tre ovenstående. I løbet af aftenen fik personalet mulighed for at arbejde med kritisk analyse af videooptagelser fra egen praksis med hensyn til de tre aspekter. Det pædagogiske personale gav udtryk for, at denne metode hjalp dem til at blive opmærksomme på egne — såvel bevidste som ubevidste — rutiner. Sidst på aftenen skulle hver medarbejder udvælge 1-3 af de diskuterede aspekter, som de gerne ville arbejde videre med i resten af Runde 2.

Efter 2/3 uger deltog hver medarbejder i en individuel coachingsession. Her blev der taget udgangspunkt i den aktionsplan, som den enkelte medarbejder havde udarbejdet under Runde 2's undervisningsaften samt i den CLASS-vurdering, som var blevet foretaget for hver medarbejder i begyndelsen af projektet. Dette var for at følge op på hver medarbejders individuelle aktionsplan med hensyn til både udfordringer og succesoplevelser i arbejdet med forbedring af egen praksis. Der var generel enighed blandt det pædagogiske personale om, at dette fokuserede og målrettede arbejde med udvalgte aspekter af sprogpædagogikken virkede overskueligt og førte til synlige ændringer i deres praksis.

Den næste runde — som indledes i midten af januar — vil zoome ind på tre andre aspekter af den sprogpædagogiske praksis og vil bygge på samme forløbsmodel.

/Sprogklar-teamet

Blogindlæg #1: Fysisk sprogmiljø i Trekløveren

Vangede Børnehus

Vangede Børnehus

Nu er vi godt i gang med Runde 1 i Trekløveren, hvor vi har fokus på stuernes fysiske sprogmiljøer — altså elementer i indretningen og materialer, som kan understøtte børnenes sprogudvikling. Forskning har vist, at 'sprogstimulerende' omgivelser både fremmer talesprogstilegnelse, og samtidigt gør børnene klar til at lære at læse og skrive i skolealderen. Derfor startede vi Runde 1 med at vurdere det eksisterende sprogmiljø på alle stuerne på tværs af de tre børnehuse. Det gjorde vi for at få en idé om, hvilke sprogunderstøttende materialer, der var til stede i forvejen, og hvad der kunne arbejdes videre med!

Vi var glade for at opleve, at alle stuerne allerede havde elementer tiltænkt børnenes tidlige møde med skrift — et godt fundament at bygge videre på! Ligeledes var det dejligt at møde et ivrigt personale, som var klar på at investere tid og energi i at øge tilgængeligheden af skriftsprogsmaterialer. De flotte resultater kan man se på billederne!

Cassiopeia

Cassiopeia

Fx har det pædagogiske personale på mange stuer arbejdet med at skabe spændende og hyggelige læseområder, hvor børnene kan få mulighed for at sidde i fred og ro (og væk fra de mange trafikknuder, der er på en stue!) med de mange bøger, som meget pænt er udstillede på reoler el.lig., så børnene selv kan nå dem. Mange har også bygget nye (eller videreudviklet præeksisterende) skrivecentre — dvs. steder, hvor børnene kan blive inspireret til selv at øve sig i at skrive ord og bogstaver, fx ved at skrive deres navn på en meget fin tegning, de netop har tegnet. Desuden har det pædagogiske personale fundet på kreative og spændende måder at øge børnenes mulighed for at få øje på skrift — i form af alfabetet og ABC-plakater på væggene, ordkort og navneskilte på møblerne og legetøjet, mv. Denne tidlige eksponering for skriftsproget giver det enkelte barn mulighed for at erfare, at man kan kommunikere på andre måder end ved at tale; at vi kan bruge skrift til at 'gemme' ord og tanker, som ellers ville være flygtige; og at der er en sammenhæng mellem de lyde, vi siger, og de bogstaver, vi skriver — betydningsfulde erfaringer, som gavner børnene, når de for alvor skal i gang med at lære at læse og skrive i skolen.

Børnehuset Egegården

Børnehuset Egegården

/Sprogklar-teamet