Sanne Schou Olesen

IMG_0077.JPG

- Hvilke tre ting ville du medbringe til en børnehave uden strøm, som kunne underholde børnene? 

 

Hvis jeg endelig skal begrænse mig så: 

  1. Bøger – altid bøger. Der er så meget samtale forbundet med bøger. Selvfølgelig kan man læse bøgerne, men man kan også tale om billeder, skrift, børnenes tanker om bøgernes indhold, om børnene kender til og har erfaring med bøgernes emner. Jeg elsker, at bøger giver en nærværende billet til børnenes verden. 

  2. Spil. Jeg er fan af ’hvem-er-hvem-spillet’. Der er så mange kommunikative spilleregler, som for alvor kommer i spil, når man spiller. Ikke mindst bliver det vigtigt, at man gør sig tanker om, hvilke tanker ens modspillere gør sig. 

  3. En bold. Det er så vigtigt for mig at understrege, at aktiv sprogstimulering ikke kun finder sted i skolede-situationer, hvor man sidder ved et bord. Nej, sprogstimulering er allestedsnærværende – også under boldspil. Så hvis børnene finder deres motivation i boldspil, så mener jeg bestemt, at vi skal tage udgangspunkt i boldspil. Også selvom at jeg virkelig ikke har boldøje! 

 

- Hvad ville ikke blive gjort, hvis du ikke arbejdede for Sprogklar? 

Da jeg er uddannet audiologopæd, interesserer jeg mig meget for børn, som har sproglige vanskeligheder. Så hvis ikke jeg var ansat i SPROGKLAR, tror jeg ikke, at SPROGKLAR ville have opmærksomheden rettet lige så skarpt på børn med sproglige vanskeligheder. 

 

- Hvad er det sjoveste ved at arbejde for Sprogklar? 

Uden tvivl kontakten med det pædagogiske personale. Jeg elsker at støtte det pædagogiske personale i deres sprogarbejder.  

 

- Når du ikke er på arbejde, hvad bruger du så mest tid på? 

Mine egne børn (jeg har to børnehavepiger). Det er fantastisk at være sammen med pigerne. De har om nogen lært mig, hvad sprog og sprogstimulering er. Er der noget sjovere, eller mere pinagtigt, end at høre ens egne formuleringer blive kopieret? 

 

- Hvad er dit bedste tip til børns sprogtilegnelse i praksis? 

Lyt, giv tid og udvis oprigtig interessere i dit barns tanker og handlinger.